Alpin

Alpin på Skilejrskole

Ture ud af huset på alpin er et tilkøb.

Vi samarbejder med ovenstående tre steder.

Gålå og Fefor

Fefor og Gålå ligger på modsatte side af dalen i forhold til Sulseter. Begge anlæg er mindre, hyggelige og trygge alpinområder.

Begge anlæg har 6-8 nedfarter, hvor man let kan få mange timer til at gå med alpint skiløb. Fælles for dem er, at man ende det samme sted hver gang, så man som lærer hele tiden er i kontakt med sine elever. Det er begge steder muligt at benytte caféen, hvor der er salg af diverse mad og drikke.

Gålå har to lifter. Begge er tallerkenlifter, den ene kører forholdvis hurtigt, og tager alpinisten til toppen, den anden kører langsomt og bringer alpinisten ca. 1/4 op ad bakken, hvor der er gode muligheder for begyndere og dem, som gerne vil være lidt forsigtigt.

Fefor har én T-lift, som forholdvis hurtigt bringer alpinisten hele vejen til toppen. Der er flere muligheder for at stige af undervejs, hvis man ikke ønsker at køre helt fra toppen af bakken.

Fælles for begge områder er, at de råder over grønne, blå og røde pister.

Du kan læse mere om Gålå her

Du kan læse mere om Fefor på Facebook her

Priser for tilkøb frem går af prislisten

Kvitfjell

Kvitfjell er med sine 13 lifter og 36 nedfarter et væsentlig større alpinområde, som blev bygget i 1994 i forbindelse med OL i Lillehammer.

Der er mange muligheder for udfordrende skiløb på Kvitfjell, der har både grønne, blå, røde og sorte pister. Ydermere byder Kvitfjell på mange spisesteder mv., hvor man kan nyde en frokost. Der er to varmestuer, hvor man kan nyde sin medbragte madpakke.

Kvitfjell er for den mere trænede alpinist. Pisterne er fordelt på tre fjeldsider bl.a. med et børne-/begynderområde, som er til den mere forsigtige alpinist.

Vores anbefaling er, at ved to dage på alpint kan det være en idé at begynde på Gålå eller Fefor på dag et, og herefter tage en dag på Kvitfjell.

Er du afsted med en øvet gruppe, er Kvitfjell et oplagt rejsemål for en gruppe.

Du kan læse mere om Kvitfjell her

Priser for tilkøb frem går af prislisten

Ønsker du et tilbud på et ophold på Kvitfjell til en yderst konkurrencedygtig pris bedes du ringe på 70 202 201 eller skrive en mail til info @ skilejrskole.dk